|
Easy Cargo Systems A/S har 10 års fødselsdag 5. september 2011 Easy Cargo Systems har 10 års fødselsdag i år. Finn Laursen tog den endelige beslutning om at starte firmaet 6. september 2001 og allerede i oktober 2001 var virksomheden Easy Cargo Systems A/S virkelighed. Virksomheden havde en dramatisk start, da terrorangrebet i New York netop var sket, og hele verden holdt vejret i frygt for flere angreb og verdenskrig. Det lod ikke umiddelbart til at være det bedste tidspunkt at starte et firma op. Det til trods lykkedes det dog alligevel at få fat i den første kunde, og begyndelsen til hvad der i dag er easy4WARD gik i gang. I løbet af de ti år har virksomheden udviklet sig støt og programmet easy4WARD er med årene blevet til et komplet it-system, der kan varetage alle faser af en moderne transportvirksomheds ordreflow. Tiderne har dog ændret sig markant inden for IT i løbet af de sidste ti år, og der er hele tiden nye funktioner, der skal udvikles og programmeres. Finanskrisen har de seneste år også været en udfordring, da mange virksomheder ikke ville investere i ny IT eller simpelthen ikke har haft ressourcerne. Tiderne er dog så småt ved at skifte, og det ser ud til at Easy Cargo Systems 10. år bliver fyldt med nyudvikling og nye kunder.
|