|
Samarbejdsaftale med e-conomic
15. februar 2012.
Easy Cargo Systems har indgået en samarbejdsaftale med e-conomic. Aftalen betyder, at Easy Cargo Systems kunder får muligheden til at kunne benytte e-conomics online regnskabsprogram til fakturering af deres ordrer.
Med den nye samarbejdsaftale fremtidssikrer Easy Cargo Systems deres it-løsning, easy4WARD, til fremtidige kunder, der benytter e-conomics system, og åbner samtidig muligheden for at eksisterende kunder kan skifte deres regnskabssystem. Samarbejdsaftalen betyder, at der kan udvikles en integration fra easy4WARD til e-conomics regnskabssystem. Denne integration overfører informationer om ordrer direkte til regnskabssystemet.
Mange virksomheders bogholderiafdelinger er ofte mest interesserede i at beholde det samme regnskabssystem, for at sikre at regnskabspraksissen er den samme. Det kan give mange unødvendige udfordringer for regnskabsafdelingerne at skifte regnskabssystem. Transportvirksomheder, der fører regnskab hos e-conomics, behøver derfor ikke længere overveje udfordringerne ved at skifte regnskabssystem, når de vil investere i easy4WARD. Nuværende kunder, som derimod ønsker at skifte deres regnskabssystem, har nu muligheden for også at overveje e-conomics regnskabssystem.
|